Idag er det jo fars dag, så John skulle ned til hans far med en fars dags gave… Jeg tager med mor og John ned til hans mor og far, og da vi har siddet der et par timer, og kl bliver 15.00, beslutter vi os til at tage hjem.
På vejen bliver vi enige om, at du kunne være godt med en frokost pizza, så vi henter en til os hver, og en til min lillebror Steffen, og så kører vi hjem.
Da vi kommer hjem, og jeg åbner min pizzaæske, ser jeg den bedste pizza jeg i mit liv har fået. Den er rustik, tyk bund, friske råvarer, og blandingen af fyld er perfekt (Oksekød, Peberfrugt Bacon og kylling).
Til aftensmad lavede John en af mine absolutte livretter:
Jamie Oliver Pasta Bolognese
Ingredienser:
- 10 skiver panchetta eller røget bacon
- Grofthakkede nåle af en håndfuld rosmarin
- Olivenolie
- 1 finthakket stort løg
- 3 fed hakket hvidløg
- 1/2 kg godt hakket oksekød
- 1 1/2 dl rødvin
- 1 tsk tørret oregano
- 1 dåse flåede tomater à 400 g
- 1 dåse tomat puré à 200 g
- salt, friskkværnet peber
- 1/2 kg tørret spaghetti
- revet ost efter smag
Forvarm ovnen til 180°. Brug en stor gryde der kan gå i ovnen. Sautér panchetta og rosmarin gylden i lidt olivenolie i en meget varm gryde (Brug en stor gryde der kan gå i ovnen). Tilsæt løg og hvidløg, og steg videre i 3 minutter, til det er blødt. Vend oksekødet i, rør rundt, og steg videre i 2-3 minutter, hvorpå rødvinen hældes i. Reducér en anelse, tilsæt oregano, tomater og tomatpuré, smag til og bring i kog.
Dæk gryden med pergamentpapir, og stil den i ovnen i 1 1/2 time.
Kog pastaen når bolognaisen er ved at være færdig.